OEE1 vs. OEE2 - Hvad er forskellen?

En hurtig introduktion til OEE 1 og 2

I denne artikel vil vi undersøge forskellene mellem OEE1 og OEE2. OEE, eller Overall Equipment Effectiveness, er et mål for effektiviteten af en fremstillingsproces. Den beregnes ved at gange tilgængelighed, ydeevne og kvalitet af en fremstillingsproces.

Selv om beregningen af OEE kan variere afhængigt af den specifikke metode, der anvendes, er det et værdifuldt værktøj for producenter til at vurdere effektiviteten af deres drift. I denne artikel vil vi sammenligne OEE1 og OEE2, to forskellige metoder til beregning af OEE, og diskutere fordele og ulemper ved hver af dem.

Hvad betyder udtrykket OEE?

OEE er et mål for produktionsproduktivitet. Det står for Overall Equipment Effectiveness og er en måde at kvantificere, hvor godt en fremstillingsproces fungerer. OEE beregnes ved at multiplicere tre faktorer sammen: tilgængelighed, ydeevne og kvalitet. Det resulterende tal er en procentdel, der angiver, hvor effektivt en fremstillingsproces fungerer. En høj OEE-score indikerer, at en proces kører gnidningsløst og effektivt, mens en lav score indikerer, at der er områder, der kan forbedres.

Hvordan beregner du OEE?

For at beregne OEE skal du først bestemme tilgængelighed, ydeevne og kvalitet af fremstillingsprocessen. Her er formlen:

OEE = tilgængelighed * ydeevne * kvalitet

Tilgængelighed er den procentdel af tiden, hvor udstyret er tilgængeligt til at producere produktet. Den beregnes ved at dividere den faktiske driftstid med den planlagte produktionstid.

Ydelsen er den hastighed, hvormed udstyret fungerer, sammenlignet med den hastighed, det er konstrueret til. Dette beregnes ved at dividere den faktiske produktionshastighed med den konstruerede produktionshastighed.

Kvalitet er den procentdel af de gode produkter, som udstyret producerer. Den beregnes ved at dividere antallet af gode producerede enheder med det samlede antal producerede enheder.

Når du har bestemt værdierne for tilgængelighed, ydeevne og kvalitet, kan du gange dem sammen for at beregne OEE for fremstillingsprocessen. Her er et eksempel:

Antag, at en fremstillingsproces har en tilgængelighed på 80 %, en ydeevne på 90 % og en kvalitet på 95 %. OEE for denne proces vil blive beregnet som følger:

OEE = 0,8 * 0,9 * 0,95 = 0,702

I dette tilfælde er OEE 70,2 %, hvilket viser, at fremstillingsprocessen fungerer effektivt.

Hvad er forskellen mellem OEE1 og OEE2?

OEE1 og 2 er næsten ens, men er forskellige fra hinanden i beregningen. Eller rettere sagt, hvad input er i beregningen. OEE1 er baseret på den maksimale tilgængelige tid, altså alle tilgængelige timer i en dag, dvs. alle 24 timer.

OEE2 er baseret på den planlagte produktionstid. Så i 24 timer kan du have 2 separate skift; et dag- og et nathold. De to skift strækker sig over 8 timer, og hvert skift har 30 minutters pause, så din 100 % tilgængelighed beregnes ud fra 15 timer i alt.

Sådan angives OEE1 og OEE2

• OEE1 er baseret på den samlede tilgængelige tid, 24 timer, 7 dage om ugen og 365 dage om året.
• OEE2 er baseret på den planlagte produktionstid eller antallet af faktiske arbejdstimer.

Hvornår skal du bruge OEE1

OEE1 bruges, når du skal finde den samlede kapacitet, og hvis du skal forbedre eller maksimere kapaciteten. Du bruger ofte OEE1 til at se potentialet for forbedringer, da det giver et nemt overblik over fabrikkens eller maskinens samlede produktionskapacitet.

Hvornår skal man ikke bruge OEE1

OEE1 er ikke god til at se det faktiske potentiale eller til at foretage forbedringer for individuelle maskiner og/eller skift. Når man bruger OEE1, har man mange flere variabler at tage hensyn til, når man forsøger at forstå tallet. Det skyldes, at du ser på et bredere perspektiv, og tallet vil endda blive påvirket af ferier, helligdage osv.

Hvornår skal du bruge OEE2

OEE2 er god, når du ønsker at foretage faktiske forbedringer og fastlægge strategier for fremtidige forbedringer. Den beregner på baggrund af den faktiske produktionstid og filtrerer alle irrelevante data fra, som ikke påvirker maskinens faktiske effektivitet.

Hvis du når et punkt, hvor du faktisk får OEE2-tallet for din maskine, er du allerede langt fremme med en god strategi og et godt grundlag for at forbedre effektiviteten.

For at få OEE2-nummeret skal du vide følgende:

• Hvor mange vagter har jeg, og hvor mange timer arbejder de?
• Hvor mange planlagte stop har jeg? Som f.eks. pauser, vedligeholdelse, opsætninger osv.
• Hvordan identificerer jeg hvert enkelt stop, og hvad er planlagt og uplanlagt?
• Hvor meget producerer jeg i timen, når maskinen er i gang? Hvor meget skal jeg kunne producere i timen, når maskinen er i gang?
• Hvor meget skal jeg producere i timen baseret på hvert ordre-/artikelnummer?
• Hvor meget skrotter jeg af det, jeg producerer?

Det er naturligvis svært at få fat i, især hvis du har forskellige typer maskiner og ingen mulighed for selv at få fat i denne type data. Heldigvis er vi eksperter i dette, du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.

Hvornår skal man ikke bruge OEE2?

OEE2 er generelt sværere at opnå, fordi du har brug for den faktiske planlagte produktionstid som grundlag for at beregne tilgængeligheden. Det betyder, at du har brug for et system til at håndtere arbejdstid og planlagt produktionstid, hvilket ikke er noget, du nemt kan gøre i et regneark.

Så hvis du har brug for en hurtig KPI for din produktion, er OEE2 ikke den rette løsning. Det er måske den bedste, mest præcise og mest nyttige metode til rent faktisk at opnå forbedringer af ydeevnen. Men det er også den sværeste at opnå.

Hvad er bedst, OEE1 eller OEE2?

Selv om de to udtryk ligner hinanden, har de to forskellige formål. Hvis du ønsker et hurtigt og godt overblik over din produktion, skal du bruge OEE1. Hvis du har brug for at begynde at forbedre effektiviteten og ydeevnen, skal du vælge OEE2.

Alt i alt vil jeg sige, at OEE2 er bedre. Det er mere realistisk, og du sorterer alle irrelevante ting fra, som ikke har nogen direkte indvirkning på din produktion.