OptiPeopleOptipeople

Glaseksperten

Glaseksperten: op til 30% mere oppetid på én maskine

af OptiPeople Team

+30%

oppetid på én maskine

Vi er begyndt at tage meget mere aktiv stilling til vores oppetid. Og det må ikke bare blive et tal, som står for sig selv.

Kort fortalt

Glaseksperten har mange processer under ét tag og mange stand-alone maskiner. De tog fat i OptiPeople for at få svar på et helt simpelt spørgsmål: Kører maskinen, eller gør den ikke?

Det spørgsmål voksede hurtigt til en mere bevidst måde at arbejde med kapacitet, oppetid, stopårsager og tavlemøder på. På én maskine steg oppetiden med op til 30%, alene fordi operatørerne nu kunne se den.

I videoen fortæller Mikkel (Factory Manager), Jacob (Head of Technical Projects) og Mikkel (bæredygtigheds- og miljøkoordinator) historien med egne ord.

Udgangspunktet

Glaseksperten ville kende sin kapacitet. Med så mange processer og stand-alone maskiner samme sted ville de helt lavpraktisk vide, om den enkelte maskine var i drift, og kigge på processerne omkring den.

Målet: at udnytte kapaciteten bedst muligt og få en højere oppetid.

Fra mavefornemmelse til den fysiske maskine

Før blev kapaciteten vurderet ud fra mavefornemmelse eller overordnede tal som kvadratmeter. Nu kigger Glaseksperten på den fysiske maskine og de signaler, den sender.

Det har skabt en bevidsthed om kapaciteten på gulvet. Oppetiden er ikke længere bare et tal. Holdet spørger, hvorfor oppetiden er, som den er, og bruger tallene til at afprøve idéer: Hvad sker der, hvis vi ændrer den her parameter, bemander maskinen anderledes eller kører flere skift?

Op til 30% mere oppetid på én maskine

På én maskine steg oppetiden med op til 30%. Der blev ikke bygget noget om. Operatøren ved maskinen ved siden af så, at han og hans makker kunne hente de 30% sammen, hvis han gav en hånd med.

Den tankegang breder sig. En operatør bad om at komme ud til en bestemt maskine, fordi han gerne ville ud og lave et godt tal den dag.

Næste skridt

Næste skridt er at få stopårsagerne helt på plads, så der kommer endnu mere at handle på. Tallene kommer også ud på tavlemøderne, så indsigten bliver spredt bredere ud i produktionen.

En samarbejdspartner, der lytter

Glaseksperten har haft en fast projektleder fra OptiPeople med hele vejen. Små ting og større udviklingsønsker bliver taget på samme måde: Der bliver lyttet, og svaret kommer hurtigt, enten med en løsning eller med en forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Problemer bliver løst hurtigt, når de bliver meldt ind.

Flere kundehistorier

Fra indsigt til handling

Vi hjælper med at få produceret dine ordrer.